Ruth Ertmann
ses på Jyderup Realskole i I mellemskoleklasse 19461 - Mellemskoleeksamen 19492, Realeksamen 19503


Fru Ertmann
På onsdag den 9. april fylder fru Ella Ertmann, gift med slagtermester Viggo Ertmann, Holbækvej 145, Jyderup, 60 år4

Slagtermesteren på Holbækvej 145.
Slagterforretninger har der været flere af i Jyderup, bl.a. på Holbækvej 145 ved Ella og Viggo Ertmann. Flemming Thorsen, der har indsamlet rigtig mange oplysninger om huse og beboere i Høed og Gl. Jyderup, fortæller, at Viggo Ertmann var født i 1905 som søn af en smed i Stenmagle. Han lærte hos slagtermester Bruun i Stenlille og fik efter læretiden job som slagtersvend hos slagtermester Henriksen i Mørkøv. I 1928 giftede han sig i Skamstrup Kirke med Ella Josephine Hansen, der var f. i 1909 som datter af en slagter og hestehandler i Mørkøv. Sammen fik de 6 børn: Leif (f. 1929, d. 1929), Eva (f. 1930), Ruth (tvilling f. 1933), Eivind (tvilling f. 1933, d. 1934), Leif Anders (tvilling f. 1940, d. 1941) og Eivind Viggo (tvilling f. 1940, d. 1942). Så kun 2 døtre af den store børneflok voksede op – det vidner bl.a. gravstedet på Jyderup Kirkegård om, hvor der ved siden af forældrenes gravsten er rejst et minde for de 4 sønner. I 1934 overtog Viggo og Ella Ertmann ejendommen på Holbækvej 145 efter hendes forældre formedelst 9000 kr. De to havde en tid drevet slagtervirksomhed fra et nabohus, men flyttede nu over i nr. 145, som de gennem årene udvidede og moderniserede. Det var en alsidig forretning parret drev med slagtning, røgning og salg af alle slags kødvarer, specielt blev deres spegepølser kendt viden om. Kundekredsen bestod mest af lokale folk, men de eksporterede også spegepølser til bl.a. Grønland. Slagterparret var flittige, dygtige og vellidte af deres kunder. Præcis hvor længe Ella og Viggo Ertmann drev slagterforretning på Holbækvej 145, vides ikke. Hun døde i 1975, han i 19815
Annonce J.P Ertmann
Annonce fra Jyderup Posten6


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning maj 1946, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning 1950, 12. maj 1950, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning maj 1951, G. Crones Bogtrykkeri Jyderup
Kilde 4: Holbæk Amts Venstreblad 8. april 1969, side 6
Kilde 5: Facebooksiden "Jyderup lokalarkiv" 27. juli 2020
Kilde 6: Jyderup Posten 20.1.1933

Sidst rettet 17. januar 2015
©Jyderup Realskole